
Støt og styrk dine medarbejdere
Når dine medarbejdere rammes af psykiske eller fysiske udfordringer i privatlivet eller i relation til arbejdet, er det godt givet ud at tilbyde en hjælpende hånd. Med mig som psykoterapeut og sundhedsrådgiver får I individuelle forløb skræddersyet til den enkelte medarbejder. Uanset om det drejer sig om en alvorlig krise eller et ønske om personlig udvikling, er målet at hjælpe medarbejderen med at blive en sundere udgave af sig selv – og dermed styrke hele virksomheden. Sessioner kan foregå på arbejdspladsen eller i min klinik.
Boost energi og trivsel på arbejdspladsen
Ønsker I at forbedre den fysiske og mentale sundhed på arbejdspladsen generelt, tilbyder jeg at komme ud til jer og holde foredrag eller oplæg for hele arbejdspladsen eller en mindre gruppe. Temaet kan formes efter jeres ønsker og kan fx omhandle kost, motion, søvn, stress eller motivation. Målet er at inspirere og give nogle redskaber til at skabe mere hensigtsmæssige vaner i hverdagen.

Jeg ser det hele menneske
Som uddannet psykoterapeut, sundhedsrådgiver og sygeplejerske har jeg en helhedsorienteret tilgang til mental og fysisk sundhed. I det omfang det er relevant for din virksomhed og den enkelte medarbejder, trækker jeg på min faglighed inden for alle områder. Sådan hjælper jeg med at skabe den ønskede forandring ud fra den enkeltes situation og behov.
Mine klienter siger



