Psykoterapi kan dreje sig om:
- Livskrise
- Parforhold og familieliv
- Skilsmisse
- Relationer – på arbejde, til venner og familie
- Alvorlig sygdom hos dig selv eller dine nærmeste
- Ensomhed, mindreværd og generthed
- Mangel på energi og livsglæde
- Stress, angst og depression
- Traumatisk oplevelse
Lev et liv med mere klarhed og livskvalitet
Som psykoterapeut hjælper jeg dig gennem samtaleterapi med at identificere og dernæst ændre de dynamikker, mønstre og mekanismer, der ligger bag symptomerne. Mit fokus er at italesætte og arbejde med dine tanker, følelser og handlinger, så du opnår en større klarhed og bliver bedre til at mærke og forstå dig selv. Dermed vil du kunne leve et mere frit liv med højere livskvalitet. Det kan være krævende at gå i terapi, men jeg er ved din side hele vejen. Alt sker i et roligt tempo og et trygt og fortroligt rum. Jeg er underlagt tavshedspligt, så det, du fortæller, forbliver mellem os.
Forandringsprocessen er for nogle hurtig og kræver blot et par samtaler, mens det for andre kræver et længere forløb. Første skridt er en forsamtale over telefonen, hvor vi snakker om, hvor du er i dit liv nu, og hvordan jeg kan hjælpe dig.

Jeg ser hele dig og hjælper dig på vej
Jeg er uddannet fra Psykoterapeutisk Institut, hvor fokus er på den oplevelsesorienterede terapeutiske tilgang suppleret med en eksistentiel, neuroaffektiv og emotionsfokuseret tilgang. Som terapeut trækker jeg desuden på min viden som sygeplejerske og sundhedsrådgiver i det omfang, det er relevant for dig. Med min helhedsorienterede tilgang til mental og fysisk sundhed hjælper jeg dig med at skabe varig forandring og finde et bedre ståsted ud fra, hvad netop du har behov for.
Mine klienter siger



