Sundhedsrådgivning

Opnå et liv med mere velvære

Sundhed handler langt hen ad vejen om sund fornuft. Alligevel kan det være svært at føre ønsket om forandring ud i livet. Dine årsager til at kontakte en sundhedsrådgiver kan være store som små og kan bunde i fysiske såvel som psykiske udfordringer, som påvirker hinanden. Hvad end dit personlige udgangspunkt og formål er, så kan sundhedsfaglig rådgivning hjælpe dig med at opnå et sundere liv med mere overskud, energi og velvære i dagligdagen.

Tag første skridt på rette vej

Sundhedsrådgivning

Sundhedsrådgivning kan dreje sig om:

  • Vægttab
  • Ønske om at leve sundere
  • Behov for mere energi og overskud
  • Livsstilssændring ifbm. livsstilssygdomme som sukkersyge og forhøjet kolesterol
  • Stress og depression

Bliv klædt på til at skabe en sundere livsstil

Sundhedsrådgivning hos mig tager udgangspunkt i viden om basal sundhed ud fra KRAMSSS-faktorerne: Kost, Rygning, Alkohol, Motion, Søvn, Stress og Socialt. Derudover kan vi inddrage aspekter som kropsvægt, maveomfang, blodtryk, blodsukker og kolesterol, hvis det er relevant for dig. Vi gennemgår faktorerne, og sammen finder vi frem til en række værktøjer, du kan bruge til at flytte dig derhen, hvor du ønsker. Jeg laver ikke kostplaner men klæder dig på, så du selv formår at opbygge en mere hensigtsmæssig livsstil.

Forandringsprocessen er for nogle hurtig og kræver blot et par møder, mens det for andre kræver et længere forløb. Første skridt er en forsamtale over telefonen, hvor vi snakker om, hvor du er, hvad du ønsker, og hvordan jeg kan hjælpe dig.

Signe Tidsvilde – Psykoterapeut, sygeplejerske og sundhedsrådgiver

Jeg ser hele dig og hjælper dig på vej

Jeg er uddannet sundhedsrådgiver hos Umahro Cadogan. Som sundhedsrådgiver trækker jeg desuden på min viden som uddannet sygeplejerske og psykoterapeut i det omfang, det er relevant for dig. Med min helhedsorienterede tilgang til mental og fysisk sundhed hjælper jeg dig med at skabe varig forandring og finde et bedre ståsted ud fra, hvad netop du har behov for.

Mine klienter siger

  • “Signe har bistået som fortrolig samtalepartner henover en længere periode, hvor mange og svære beslutninger skulle træffes. Hun har hjulpet med både faglig og menneskelig sparring og bidraget med konkrete løsningsforslag på problemstillinger.”

    Kristian, 41 år

  • “Signe er fænomenal til at stille de rigtige spørgsmål men også føre spørgsmålene videre.”

    Katrine, 50 år

  • “Signe hjalp mig med at komme tilbage til hverdagslivet efter tabet af mit barn. Jeg kan nu bedre leve et almindeligt liv. Sorgen vil altid være der, men den er bedre placeret i mig nu.”

    Charlotte, 47 år

  • “Jeg kan varmt anbefale Signe. Hun har givet mig den støtte, som jeg havde brug for, da mit liv var kaos. Jeg har kunnet grine og græde og er blevet hjulpet på en omsorgsfuld og støttende måde. ”

    Anette, 55 år

  • “Signe er en usædvanligt tillidsvækkende terapeut. I hendes rolige nærvær har jeg følelsen af, at der er gigantisk plads til hele mig. Hun indgyder tryghed og fylder mig med mod til at kigge dybere på mig selv og vide, at jeg altid er støttet. Jeg vil anbefale hende til alle.”

    Sara, 48 år

  • “Jeg følte, jeg ikke sad alene med min smerte, og at det kan blive bedre. Jeg fik følelsen af, at jeg er god nok, som jeg er, og jeg fik fornyet energi til mit arbejde og som far. Signe er 100 % til stede og ser den hele person, hun er sammen med. Så af hjertet tak, Signe.”

    Mark, 52 år